Graveringsmetoder fra dengang til i dag

Hvad er gravering?

Lad os dog starte med hvordan gravering blev beskrevet for 100 år siden. I Salmonsens konversationsleksikon trykt i år 1920 fremgår det, at gravering består i at indskære figurer, bogstaver eller linjer i metal, træ, sten, elfenben eller andet materiale.

Det uddybes, at graveringen kan udføres på flere måder. Enten at man fordyber linjer eller mellemrummene mellem dem for at fremhæve en tegning eller skrift. Gravering foregik dengang med forskellige hensigter. I visse tilfælde skulle gravering tjene som prydelse, men det forekom også at gravering skulle danne forme eller stempler, der kunne indeholde eller visualisere et logo eller tekst.

Ovenstående beskrivelse holder såmænd stadig her 100 år efter. Selve graveringsmetoden er nok det, som har udviklet sig mest gennem tiden. Metoden er gået fra at være analog og ved håndkraft til i dag at være digitaliseret og automatiseret.

Her er den hyppigste brugte metode gået fra at være fræse- og diamantgravering, til lasergravering, som er den mest brugte metode på Jydsk Emblem Fabrik i dag. Det betyder dog ikke, at fræsegravering ikke stadig bliver brugt i dag. På Jydsk Emblem Fabrik modtager vi stadig ordre på gravering, som skal udføres via fræsegravering.

Fræse- og diamantgravering

Diamantgravering og fræsegravering er de klassiske graveringsmetoder, som har været anvendt her på fabrikken i over 100 år. Diamantgravering foregår ved at man med en diamantstift presser ned i metal, og derved skaber et synligt spor i metallet. Det kan være en tekst eller et logo, der ønskes graveret.

Fræsegravering er en mere kompliceret form for gravering og foregår med en stift, et skærende værktøj, som roterer i graveringsmaskinen. Herved fræses materialet væk, en såkaldt spåntagning, som er en mekanisk bearbejdningsproces, som fjerner materiale fra emner vha. skærende værktøjer. Spåntagning udføres almindeligvis i materialer som træ, metaller og plast.

For begge graveringsmetoder er kvalitet og styrke, af de anvendte værktøjer, vigtig. De udsættes under bearbejdningen for høje temperaturer og kræfter, hvilket stiller store krav til værktøjet; eksempler på værktøjsmaterialer er værktøjs- og hurtigstål, hårdmetal, keramik eller diamant.

Lasergravering

Lasergravering er den overordnede betegnelse for moderne gravering og dækker over to metoder af lasergravering: CO2-gravering og Fibergravering.

I dag er lasergravering den mest brugte metode her på Jydsk Emblem Fabrik. Gravering med laser er den moderne metode inden for gravering af logoer, stregkoder, QR-koder, fortløbende numre og meget mere. Lasergravering er en yderst holdbar løsning, hvor der graveres akkurat lige i overfladen, og giver et flot og holdbart resultat.

Hos Jydsk Emblem Fabrik kan vi gravere på stort set alt i dag. Det er kun fantasien som sætter grænser. Ved brug af lasergravering kan vi gravere i alle slags metaller, glas, træ, plastik (PVC), akryl, læder, marmor og resopal.

Vi betragter os selv som eksperter på området og har en stor erfaring med gravering af firmagaver, pokaler og medaljer samt gravering til industrien. Så tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har en forespørgsel vedrørende gravering.

CO2-Gravering

CO2-gravering bruges typisk til mere organiske materialer. Dette kan dog variere fra ordre til ordre. En CO2-laser graverer, som det angives ved navnet, med CO2.

Helt præcist, så benytter man sig af radiobølger, som reflekteres på spejle og derfra sendes videre gennem små kamre i CO2-laseren, som til sidst presses gennem et lille objektiv, som altså resulterer i gravering ved kontakt med materialet. Modsat fibergravering, så er der ikke noget kabel som transporterer laseren.

Fordelen ved CO2-gravering er, at resultatet giver et mere glat udtryk. Til gengæld arbejder CO2-laseren noget langsommere end fiberlaseren, og dertil har den brug for mere vedligeholdelse og rengøring.    

Fibergravering

Fiberlaseren kan i langt de fleste tilfælde gravere i alle salgs metaller med en høj detaljegrad, så slutresultatet fremstår pænt og tydeligt.

Fiberlaseren er bygget op omkring et optisk kabel, som skyder energi fra en stor rød diode. Kablet er ofte fremstillet med grundstoffet erbium. Erbium er med til at forstærke energien fra den røde diode og giver derfor en stærkere gravering.

Fordelene ved fiberlaseren er, at den er yderst driftssikker, da der ikke er nogle mobile dele indbygget i fiberlaseren, modsat CO2-laseren, som er mere skrøbelig. Kvaliteten ved fibergravering er ekstremt højt. Det skyldes, at hele processen foregår lineært gennem det optiske kabel, hvor der ikke er noget, som kan forstyrre laserstrålen. Det betyder, at man kan gravere helt ned i de mindste detaljer.

Ved fibergravering taler vi typisk om ’lys gravering’ eller ’mørk gravering’. Ved lys gravering graveres der meget let i overfladen på materialet, hvor i mod der graveres dybere ved mørk gravering, som derved også giver noget mere kontrast og synlighed. Mørk gravering bruges eksempelvis typisk ved industrigravering af stregkoder og QR koder. Det er også muligt at kombinere både lys og mørk gravering for at opnå forskellige nuancer, eksempelvis ved gravering af et logo.